In the doghouse

Jeg har fået hund. Sådan rigtigt... et ægte kræ med pels og poter. Navnet er Frida - aka 'Den Gule Røvbanan' eller 'Fritze' - med slet skjult hentydning til Josef Fritzl - som (også) holdt en ung kvinde indespærret.

Inden man køber en hund, foregår der lidt det samme som når man vil være selvstændig:... folk tæppebomber én med egne projektioner. Som regel noget der går på 'manglende frihed', 'afhængighed', 'penge' og 'jeg vil gerne, men det turde jeg aldrig'. (Tak for holdningen og tillykke med den - vi ved jo alle sammen at netop disse begreber ikke er bøjelige. Let ironi indsat). 
Og ja - der er da tider hvor det er 'a big ball and chain' - men som alle andre lidt mere seriøse forpligtelser, så er det svært at få honning uden af og til at skulle stikke poten i bistaden.

Det er skønt, anstrengende og kræver lidt vedholdenhed... og lidt ligesom når man har børn: Intet går som forventet og man skal være klar til at gå og samle lort op - både i direkte og indirekte betydning.

Heldigvis er der ting vi er meget enige om:
Sofaen er et lækkert sted. (Desværre kun én af os, der har adgang til den). 
Mad er en super magtfuld motivator og vi vil gå langt for at få det - især hvis en anden serverer det.
Hus og have er også noget vi begge bruger tid på - fx hjælper hun med at skrabe maling af panelerne, og afkalke fliser - med tænderne. 
Jeg elsker min lille hippie have og det gør hun også... vi har dog forskellige vinkler på hvor og hvordan gravearbejdet skal foregår og hvordan man behandler blomster generelt, for at få det pæneste resultat.

Der er også nogle steder, hvor vi ikke helt mødes i porten:
Jeg kan godt li' at sove alene - det kan hun ikke. Et slag jeg tabte efter en 3-ugers indsats på gulvet i entreen og min krop måtte kapitulere. Nu sover vi begge i soveværelset - heldigvis i hver sin seng!
Jeg er ikke så vild med golf - det er hun tydeligvis, hvorfor hun er igang med at anlægge en bane på min græsplæne. 7 huller er det blevet til... Jeg ved ikke meget om golf, (heldigvis) men jeg tror at hun mangler at gøre lidt research - nogle af hullerne er nemlig lige store nok og en kende for asymetriske.

En meget tidligere ekskæreste, har engang udtalt om mig - at jeg var 'ligesom en labrador'...: (alt for) hengiven, loyal og klæbende. (Han ville meget hellere have en der var 'mere som en kat'... ROLLING MY EYES). Og hvis man synes at hengiven og loyal er dårlige egenskaber (host, undskyld, sagde du 'skygger'...???) - så skal man heller ikke vælge som jeg har gjort. Men jeg fortryder INTET. Eller kun lidt.    

Men nu er vi et team... mig og Fritze og i de store linier går det godt - vi har vildt meget vi skal sammen - spise kiks, sove middagslur, ud i det fri og æde livet, bid for bid.


Og man kan få fuckboys og kager og jordbær for sjov
men der er intet så skønt som en vuffeli vov

Tør du være dig selv bekendt?

For nylig gjorde jeg noget - en handling, et valg - som ligger ret langt fra mine værdier. I døgnet efter var jeg helt høj af 'kæft-hvor-er-jeg-bare-den-friske-type'. Det var en fed flyvetur i ca 22 timer. Bagefter blev jeg (naturligvis) ramt af mental-versionen af Thors Hammer... (ikke at forveksle med Mors Hammer, som er et tilbageværende element i min børneopdragelse.)

Jeg blev ramt af frustration, sorg og forvirring over at have handlet på noget, som ligger så langt væk fra min livsanskuelse og mit selvbillede - og det må i sagens natur give mentale og følelsesmæssige slag.
Og hvad gør man så...? Når man har lænet sig så meget frem, at man faktisk landede lige på snotten og slog snudeskaftet lidt skævt.

Man går tilbage og finder sig selv. Giver sig en kæmpekrammer, et kys på panden og tilgiver det dumme. Man stryger sig selv over håret og imens lytter man til, hvordan man kan komme tilbage til det man virkeligt er og den man gerne vil være. Man ryster værdi kompasset - så nålen igen peger mod nord og så går man den vej. Om man går to skridt eller 2 meter betyder mindre - det er handlingen der er det stærke.

Så det har jeg gjort. Jeg har meldt ud og været ærlig ... og selvom det muligvis kan give et ekstra lille bagslag og et ekstra rekyl til ovenstående slag af handling/frustration - så er det også velsignet med den kæmpe lettelse, som ærlighed altid bringer med sig hos mig - for jeg er TRÆT i armene af at holde en maske foran fjæset.
Jeg ved af erfaring, at frustrationen er forbigående og overkommelig, men at ærligheden og kærligheden til den jeg er, står og består. Og det knuselsker jeg mig selv for.

Erkend og bekend. Kig dig i øjnene, i hjertet, lyt og lær. Jeg lover dig: det er mindre omkostningsfrit end alternativet.